|
RESERVATION / BETALING / AFBESTILLING: Sunway Seatravel optræder alene som formidler for velrenommerede og anerkendte bådferie selskaber. Reservationen bliver bindende ved rettidig indbetaling af depositum – normalt 5 dage efter reservationen. Depositum udgør 35 % af bådlejen – restbeløb forfalder 7 uger før overdragelse af båden. Terminerne skal overholdes for at opretholde reservationen. De indbetalte beløb fortabes ved afbestilling samt ved misligholdelse af betalingsvilkårene, med mindre årsagen falder indenfor rammerne af en tegnet afbestillingsforsikring. PRISERNE: Bådpriserne er i danske kroner og dækker én uges bådleje – med plads til det max. specificerede antal personer. Priserne er baseret på gældende tariffer, skatter, afgifter og valutakurser på publiceringstidspunktet. Vi må tage forbehold for ændringer, som ligger udenfor vores indflydelse, samt for eventuelle trykfejl. Lokale betalinger er oplyst i lokal valuta – oftest Euro. PRISBEREGNING: Overlappende prisperioder afregnes pr. dag i de pågældende perioder. Ekstradage er normalt 1/7 af prisen. Miniuger og weekends tilbydes normalt ikke i højsæsonen. ONE-WAY SEJLADS: Såfremt I har valgt en-vejs-sejlads, vil start- og slutbasen først bekræftes endeligt i ugen op til lejeperioden. Er der ændringer i det oprindeligt ønskede, vil I blive kontaktet af Sunway Seatravel. SEJLERFARING: Der kræves intet “sejlbevis” (undtaget visse strækninger i Tyskland) – alle kan deltage. Det er dog et krav, at der er 2 voksne (en ansvarlig) person på min. 21 år om bord. Speciel opmærksomhed henledes på sejlads på floderne Doubs og Lot samt farvandet omkring Venedig, der kan være strømfyldte eller trafikerede (Venedig) og kræver omhyggelig navigering, hvorfor en vis erfaring tilrådes. ÆNDRINGER: Hvis kunden ændrer lejemålet (dog senest 7 uger før afrejse), tillægges et administrationsgebyr på kr.1.200 pr. båd. Senere ændringer betragtes som annullering og ny reservation. Se specifikke vilkår for den enkelte udlejer. INDEN AFREJSE: Vores gæster vil i god tid inden afrejse få tilsendt rejsedokumenter, Kaptajnens Håndbog samt vores ”Gode Råd & Praktiske Oplysninger”. OVERTAGELSE & AFLEVERING: Hver båd har sin egen overtagelsesugedag. Oftest lørdage – men også fredage og mandage kan være mulige overtagelsesdage. Båden overtages som hovedregel mellem kl. 16.00 og 18.00. Efter overtagelse af båden, vil I få udleveret udstyrslisten, som bedes grundigt gennemgået – også for at vide, hvor I finder tingene om bord. Skulle der være mangler eller lignende, bedes det påført listen og meddelt personalet før I får de sidste instruktioner og forlader basen. Gennemgang og prøvesejlads udgør en del af lejeperioden. Båden returneres på slutdagen før kl. 09.00. Ved forsinket tilbagelevering opkræves lokalt et gebyr. Perioderne mellem aflevering af båden, til de nye gæster skal overtage den, er forbeholdt rengøring, skift af sengelinned, optankning, evt. reparationer etc., som personalet omhyggeligt tager sig af. RENGØRING / DIESEL: Bådene udleveres rengjorte og med fyldte vand- og dieseltanke og skal afleveres igen rengjort, ryddet og tømt for affald. Oftest gør man selv bådene grundigt rent før aflevering. Alternativt kan man bestille slutrengøring mod betaling. Dette betales på basen. Brændstof afregnes normalt i h. t. motortimeforbrug, der aflæses ved start og slut. FEJL / MANGLER: Konstaterer lejer mangler, skader eller fejl ved båden eller dens udstyr, skal bådbasen straks kontaktes for afhjælpning og udbedring heraf på stedet. Husk at man på stedet vil gøre alt for at sikre Jer en god bådferie – når I kommer hjem er det for sent! Ydermere vil en eventuel efterfølgende reklamation ikke blive accepteret, hvis udlejer ikke har haft mulighed for at rette forholdene på stedet. Udbedring af skader må kun finde sted med bådbasens accept. Hvis den bestilte båd af tekniske årsager/skader ikke skulle være disponibel, vil udlejer forsøge at stille anden båd af tilsvarende standard og størrelse til disposition. Se i øvrigt den enkelte udlejers vilkår. BÅDFORSIKRING: Bådene er fuldt ansvarsskadeforsikrede, ansvar / kasko i h. t. kontraktbetingelserne og landets love – dog med selvrisiko. Lejeren hæfter for selvrisikoen ved mangler på båden, udstyr eller ved skade på egen eller anden båd opstået i lejeperioden. Selvrisikoens størrelse varierer i forhold til bådens størrelse og rederiets vilkår . Lejeren kan, ved leje af en Le Boat og Locaboat flodbåd, vælge at ’forsikre sig mod selvrisikoen’ ved at købe en forsikring på basen – prisen varierer, afhængig af bådens størrelse. Forsikring og depositum betales/lægges på basen i form af kontanter eller med kredit kort (på de fleste baser). AFBESTILLINGS- & REJSEFORSIKRING: Vi tilbyder Afbestillingsforsikring, som bl.a. dækker i tilfælde af annullering før afrejse på grund af akut opstået lægedokumenteret sygdom hos den rejsende, dennes nærmeste familie eller hos rejseledsagere. Afbestillingsforsikring skal købes samme dag som du bestiller din bådferie – eller senest ved indbetaling af depositum. Se i øvrigt nærmere vilkår fra forsikringsselskabet på vores hjemmeside. Rejseforsikringer dækker bl.a. udgifter til behandling og hjemtransport – som ikke dækkes af den offentlige sygeforsikring. Se nærmere vilkår fra forsikringsselskabet på vores hjemmeside. TEKNISK SERVICE / ANSVAR: Det er lejers forpligtigelse: a) at have de nødvendige pas, forsikringer etc. i orden. Natsejlads og slæbeassistance er ikke tilladt. Under sejladsen er lejer altid velkommen til at kontakte basen for eventuel assistance samt råd og vink. FORBEHOLD: Vi må tage forbehold for eventuelle ændringer i bådferien, som ligger udenfor vor indflydelse – f.eks i en-vejs-sejladser, ændrede sejlruter, sluselukninger og -reparationer, ændrede besejlingsforhold grundet vejr og vind, strejker o. lign. Oversvømmelser eller tørke og dermed reguleringer kan forekomme – specielt på floderne – hvor områder for alles sikkerhed kortvarigt må lukkes for sejlads, eller hvor der kan blive tale om ændring af sejlområdet /tidspunktet. Dette vil ikke kunne forudsiges før i sidste øjeblik – og giver ikke ret til refusion i eller annullering af lejemålet. Se de enkelte udlejeres betingelser. Vi gør opmærksom på, at ophold på og sejlads med bådene foregår på eget ansvar. Vi optræder som formidler for anerkendte og velrenommerede flyselskaber og bådcharterselskaber og er ikke ansvarlig for eventuelle forsinkelser, forsømmelser, ændringer i tider, priser, lufthavnsafgifter, specifikationer, lokale afgifter, valutajusteringer, vejrforhold, aflysninger eller force-majeure lignende hændelser, for alle enkeltdele af den tilbudte ferie – hændelser, som ved aftalens indgåelse ikke har kunnet forudses, afbødes eller afværges. Dette hvad enten rejsen er formidlet af Sunway Seatravel eller er kundens eget arrangement. Vi gør opmærksom på, at rejser med rutefly eller charterfly, tog, bus eller færge er underlagt individuelle betingelser for de enkelte selskaber eller rejseoperatører og er således udenfor Sunway Seatravel´s kontrol idet vi kun optræder som formidler. FLYBILLETTER & HOTELRESEVATIONER: Sunway Seatravel tilbyder, mod et formidlingsgebyr, at hjælpe med evt. reservation af flybilletter og hotelreservationer. I forbindelse med den skærpede kontrol i lufthavnene og udstedelse af nye optisk læsbare pastyper skal vi, ved flyreservationer, på det kraftigste indskærpe: a) Navn på flybillet og navn i pas SKAL stemme overens. Det er den rejsendes eget ansvar at orientere sig om den aktuelle politiske, sundhedsmæssige samt natur- og klimamæssige situation på destinationen. Reglerne for bagage, håndbagage sikkerhed, pas, visum og vaccinationer bør/skal checkes på lufthavnens webside inden afrejsen. Den rejsende er selv ansvarlig for at have gyldigt pas og visum, og i tide sørge for eventuelle vaccinationer. På visse rejsemål kan der være krav om, at passet skal være gyldigt fra 3-6 måneder efter ankomst til destinationen. Der kan ligeledes være særlige vilkår for ikke EU-borgere. Det er den rejsendes eget ansvar at orientere sig om disse vilkår. REJSEGARANTI: Sunway Seatravel er registreret i Rejsegarantifonden, reg.nr. 753 15.11 2011 |



